Klassisk design til boligen er populært som gave til medarbejderne

Hvad skal du give dine ansatte som årets firmajulegave 2017?

Tendensen er klar på MarkOns julemesse. Temaet for årets firmajulegave 2017 til dit personale og dine kunder er nordisk – dansk design i den nordiske stil, rene produkter og klassikere.

Klassikere og nordisk design er topscorere til årets firmajulegave

Kay Bojesens figurer er udkommet i nye træsorter og vækker stor begejstring hos Susanne og Steen fra MarkOn som et godt bud på årets julegave til personalet. – Jeg har jo alt det, jeg skal bruge, siger Steen, men den nye Kay Bojesen bil i ubehandlet eg ville alligevel vække glæde under juletræet. Susanne er vild med den traditionelle abe nu i eg og ahorn. Og postbuddet Einar bliver en sællert på gaveregn.dk, hvor medarbejderne selv vælge deres julegave, mener hun – fordi her giver du samtidig et beløb til Julemærkehjemmet.

Muselmalet fra Royal Copenhagen og sølvlysestager og fade fra Georg Jensen er klassisk design, som altid figurerer på mange medarbejderes ønskeliste. Det er høj kvalitet og i en prisklasse, der gør, at man ikke lige selv køber det.

– Faktisk kan det være svært at slå igennem med nyere ting til boligen, når der skal vælges firmajulegaver til personalet, fortæller  fra Nordahl Andersen, der synes det er sjovere at give gaver med en historie bag. Som fx julepynt baseret på H.C. Andersens originale papirklip. Mange holder sig til det sikre og køber de helt klassiske gaver som netop Royal Copenhagen og Georg Jensen eller kufferter, sengetøj og køkkenmaskiner.

Det er kvinderne, der vælge firmajulegaven 2017

Udvalget af firmajulegaver har ind i mellem et feminint præg. Får medarbejderne vælg-selv-julegaver på gaveregn.dk, tager mændene deres koner med på råd og vælger noget til hele familien. Og når kvinderne vælger, går de efter ting til boligen.

– Det er ret tydeligt at se, fortæller Maja fra Kreafunk, der er på julemesse med årets topsællert til ansatte og kunder, den nye Kreafunk DAB+ radio, der bliver højdespringeren for både mænd og kvinder, mener Maja. DAB-signalet forsvinder 1.oktober, så alle har brug for en ny, og så er radioen ekstra lækker og har både DAB+ og FM-radio og kan spille ti timer på en opladning. Sidste års bestseller var en transportabel højtaler med lampe og powerbank, der solgte 36.000 styk som firmajulegave i 2016.

Hvis mænd skulle vælge firmajulegaven

De mandlige medarbejdere hos MarkOn har fundet deres favoritter blandt det store udvalg af julegaver til kunder og ansatte hos MarkOn. Steen og Lars er begejstrede for de lækre smykker til herrer fra Son of Noa, der har rå armbånd i kalveskind og sten – de bliver et hit, siger de og har allerede selv sat sig på et par stykker. John er mere til en vin-smagekasse med seks Bordeaux-vine, kombineret med en kæmpe æske chokolade – og så tror han på gin & tonic smagekasserne fra Jim & Tony som årets firmajulegave 2017.

Vælg selv årets firmajulegave 2017

Smag og behag er vidt forskellig, som en formiddag på MarkOns julemesse viser. Derfor er vælg-selv-julegaver stadig et kæmpe hit blandt virksomhederne. De vælger fx fem julegaver ud i samarbejde med MarkOn og lader medarbejderne selv vælge firmajulegaven. Ofte skal gaverne kunne glæde en bredt sammensat skare af ansatte, kvinder og mænd i alderen 18 til 65, og her er det svært at vælge én gave ud, fortæller John fra MarkOn:

– Sidste år havde vi en fremgang på 30 % på gaveregn.dk, og det kommer helt sikkert til at fortsætte i år.

Value for money – medarbejdergaver, der er noget værd

Mange går efter at få value for money, når de skal købe gaver til personalet, siger Charlotte fra Fiskars. Og det er der virkelig mulighed for, når det drejer som om B2B firmajulegaver. Priserne er næsten halveret i forhold til vejledende salgspris, og det giver mulighed for at forkæle medarbejderne med eksklusive produkter. Nogle går efter mærkerne og det eksklusive. Det kan være et eksklusivt ovnfad i matteret stål fra ittala Tools til en udsalgspris på 1800 kr. og en B2B pris på 999 kr, mens andre vil have noget for pengene som fx et helt sæt gryder eller et knivsæt til samme pris.

– Kvaliteten i firmajulegaverne er blevet højere gennem årene, fortæller Susanne fra MarkOn, der har været i branchen i otte år: – Det skal være luksus og forkælelse, og gerne noget, der holder.

Ønsker du at supplere årets firmajulegave 2017 med noget lækkert – chokolade, vin, øl eller bobler – så er der masser at vælge i mellem.
Læs mere om tendenserne for  firmajulegaver, der er lige til at spise her