Påskeæg til kunder og medarbejdere

Forkæl kunder og medarbejdere med lækre påskeæg nu til påske. Og husk påsken falder tidligt i år, så du skal snart tænke på det. Påsken falder i uge 13: Skærtorsdag: 29. marts. Langfredag: 30. marts. Påskedag: 1. april. 2. påskedag: 2. april.

Hent MarkOns påskekatalog 2018 fyldt med lækkerier her

Hvorfor skal jeg give mine medarbejdere påskeæg som gave til påske?

Firmajulegaver er vi efterhånden begyndt at forvente, når vi er ansat i en ikke-offentlig virksomhed, men med et påskeæg til påske kan du overraske medarbejdere og kunder med en lille erkendtlighed, som de kan tage med hjem til påskedagene. Vi har påskeæg fra 42 kr. og opefter, så der er altid noget, der passer til dit budget.

Royal Copenhagen påskeæg i porcelæn

Påskeægget er ofte af chokolade i dag, og det er især børn og barnlige sjæle, der satser på et påskeæg i bytte for det gækkebrev, de har sendt. Men der er også kommet mange lækre varianter, som også kan bruges bagefter.

Fx det smukke porcelæns-påskeæg fra Royal Copenhagen, der selvfølgelig er håndmalet med det smukkeste blomstermønster. Porcelænsægget er den perfekte påskegave til dine medarbejdere, som de kan have stående som påskepynt i mange år frem. Og Royal Copenhagen er meget populært for tiden og vil vække begejstring i mange hjem.
Det luksuriøse påskeæg fra Royal Copenhagen er fyldt med lækre pralinéæg i brun og grøn.

Påskekalender og andre påskegaver i chokolade

Påskeægget kommer i mange faconer og udgaver, fx en påskekalender med fyldte chokolader fra XOCOLATL, der er delt op med en lækkerbisken til hver af påskens dage – eller til at dele med familien.

Du kan få små sjove æggebakker som en anderledes påskegave – indholdet er selvfølgelig de lækreste marcipan, praliné eller nougatæg – eller du kan få et fint chancerende metalæg med konditorchokolader.

MarkOn har påskeæg fra Royal Copenhagen, Kathrine Andersen, XOCOLATL, WALLY og WHIZ gourmet vingummier, som smager helt fantastisk og er uden tilsætningsstoffer.

Påskeægget kan være påskeøl

Har dine medarbejdere ikke en sød tand, så kan du i stedet gå efter en lækker trækasse med et udvalg af påskeøl til 199. kr.

Derfor giver vi påskeæg til hinanden

Før 1300-tallet betalte alle tiende til kirken – en skat på en tiendedel af, hvad man tjente. Når årets betaling af tiende sluttede, betalte man med æg. Det sidste æg var farvet rødt og blev overrakt på en særlig festlig måde.

Da denne skik ophørte, fortsatte man med at forære æg til hinanden. Æggene blev farvet med naturfarvemidler og eventuelt dekoreret med mønstre. Traditionen bredte sig –  op til påske gik børn rundt og ”sang for æg” for at samle påskeæg, og på gårdene fik karle og piger påskeæg som en del af deres løn op til påske. Efterhånden blev det til papæg med fyld af fx sukkeræg, og i 1920-erne og 30-erne kom chokoladeægget til. Også dine medarbejdere vil nok sætte betydelig større pris på et lækkert chokoladeæg som en ekstra ”løn” op til påske end på en bakke hønseæg.