![]() |
|
|
"Når vi ringer til MarkOn, er de med det samme klar til at hjælpe,
lige meget hvor travlt de har." Bonnie Binder Munkholm, STAR Marketing Coordinator, Grundfos Management A/S Det forpligter at være verdens største producent af pumper, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke kundegaver Grundfos har med i posen, når kunder og samarbejdspartnere bliver inviteret med til specielle events. ”Vi inviterer eksempelvis en række store globale entreprenører med til Formel 1 en gang om året, og her leverer MarkOn alt hvad der hører sig til lige fra tasker og Ferrari-røde poloer til caps og ørebøffer. Vi er en virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet , og derfor skal kvaliteten af sådanne ting simpelthen bare være i orden. Når vi samarbejder med MarkOn, ved vi, at der er styr på det,” siger Bonnie Binder Munkholm, STAR Marketing Coordinator hos Grundfos. Samtidig er det vigtigt, at tingene kommer til tiden, og også på dette område er tilfredsheden helt i top. ”Det sker ikke sjældent, at vi står med et temmelig akut behov. Når vi ringer til MarkOn, er de med det samme klar til at hjælpe, lige meget hvor travlt de har. ” siger Bonnie Binder Munkholm. __________________________________________________________________________________
"MarkOn er ikke bange for at byde ind med løsninger.
Nogle gange er de skæve, men kvaliteten er altid i orden." Rikke Sophie Thøfner Angel, HR- og administrationschef hos Langenæs Bageriet i Aarhus
Langenæs Bageriet er et af Aarhus’ mest populære bagerier, og når bagerne skal levere brød og kager af højeste kvalitet, stiller det nogle krav til udstyret.
”Vi er i en branche, hvor vi bruger rigtig meget tøj, og hvor tøjet skal vaskes mange gange. Det slider på både faconen og trykket. Derfor har vi brug for en løsning, hvor der er et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet, og det kan MarkOn levere. De har helt grundlæggende en god fornemmelse for vores behov,” siger Rikke Sophie Thøfner Angel, HR- og administrationschef hos Langenæs Bageriet.
Som i alle andre sammenhænge sker der nogle gange fejl, men ifølge Rikke Sophie Thøfner Angel bliver der altid fundet en løsning.
”For nylig fik vi en ny type bluser, som bagerne ikke var helt tilfredse med. Det fortalte vi MarkOn, som inden for få timer dukkede op med fem andre varianter. De er virkelig serviceorienterede, og i det hele taget er dialogen meget åben og ligefrem. MarkOn er heller ikke bange for at byde ind med løsninger. Nogle gange er de skæve, men kvaliteten er altid i orden,” siger Rikke Sophie Thøfner Angel.
__________________________________________________________________________________
"Der er mange aktører på markedet, men MarkOn er troværdige og løber ikke om hjørner med os." Helle Rasmussen, Marketing Coordinator, SPX
Selv om man er et verdensomspændende firma, kan man godt hente sine gaver og sit merchandise i Lystrup uden for Aarhus. Det gør SPX, som er en global virksomhed, der opererer på en lang række markeder inden for blandt andet fødevarer, energi og transport.
”MarkOn løser en lang række opgaver for os både i Danmark og i en række europæiske lande, og det gælder både reklamegaver og forskellige strøartikler. Vi har eksempelvis lige fået leveret en stor mængde USB-sticks,” fortæller Helle Rasmussen, Marketing Coordinator.
”MarkOn og SPX samarbejder i en række europæiske lande. Der er mange aktører på markedet, men MarkOn er troværdige, og de løber ikke om hjørner med os. Der er en rigtig god sammenhæng mellem pris, leveringstid og kvalitet, og det er de ting, vi lægger vægt på,” siger Helle Rasmussen.
__________________________________________________________________________________ Dette var nogle af vores mange kunder... Vores kunder er ikke bare bla bla bla bla. De er vigtige på hver Deres helt specielle unikke måde.
- derfor brænder vi for dem og det vi laver! |
![]() |
|
|
|
![]() |