Masser af ideer til firmajulegaver og kundegaver på MarkOns julemesse

Igen i år havde mange fundet vej til MarkOns julemesse den 12. og 13. september på Sønderskovvej 7A. Leverandørerne viste deres lækkerier frem, og der blev snakket kundegaver og medarbejderjulegaver over hele huset. Mange var på inspirationstur for at få ideer til utraditionelle kundegaver, der skiller sig ud, både til firmagaver og til firmajulegaver.

Inspirationstur for at finde kundegaver

ID Hair var på messe for at blive inspireret til kundegaver. Steffen sagde: ”Vi kigger efter nogle bonusgaver til frisører. Det kan være alt fra en lidt sjov ting som en pop-corn maskine til noget lækkert til hjemmet – noget som kunderne gerne vil have, men som de måske ikke køber til sig selv.”
Charlotte og Peter supplerede: ”Det skal helst være noget med et navn, noget som de kender i forvejen som Georg Jensen damaskduge, Kay Boyesen figurer og andet dansk design.

Selv får de 50 medarbejdere hos ID Hair gaveregn: ”Vi er meget forskellige, så det er rart selv at kunne vælge noget, man bliver glad for,” sagde Peter. Og Steffen tilføjede: ”Det er dødssygt at få nogle ellers lækre håndklæder, som så ikke matcher de farver, du har derhjemme, så hellere selv vælge, selvom det selvfølgelig er lidt mere upersonligt.”

Læs mere om MarkOns gaveregn – her kan medarbejderne selv vælge deres firmajulegave ud fra 300 gaver.

Snup en romstang eller en julekalender – små sjove gimmicks til kundegaver

Esben fra Egoiste viste en sjov gimmick frem, som er perfekt til en lille erkendtlighed til både medarbejdere og kunder: Snup en nytårsraket eller en romstang med, når du går: Den ene indeholder en lækker flaske gin og romstangen tre forskellige caribiske rom.

I det hele taget var små smage-pakker en trend på julemessen: I stedet for at stikke kunder eller medarbejdere en stor flaske spiritus, kan du give dem en fin lille æske med tre eller fem forskellige små gin, whisky eller rom – eventuelt med dit eget logo på. AH vine havde samme koncept bare med fem forskellige portvin i en lille trækasse.

”Vi købte de små portvin til sidste år, og det var en stor succes,” fortalte Kristina fra Jakob Tømmerfirma, der så vidt muligt selv sammensætter kundegaverne i samarbejde med John. Det kan være sengetøj, skærebrætter, håndklæder eller lækre sæber og creme.

I samme liga er de mange julekalendre, som du selv kan designe udtrykket på. Eventuelt med billeder af medarbejderne eller af produkterne. Julekalenderen er en hyggelig måde at være synlig overfor sine kunder hele december måned og vækker altid begejstring. Det kan være den traditionelle chokoladejulekalender eller den kan indeholde lakrids eller økologiske vingummier.

Køb en julekalender med firmalogo til kunder og medarbejdere, som de kan hygge sig med i december.

Yvonne og Tina fra MiljøRent kiggede efter store bøtter med slik eller chokolade til kundegave i december: ”Det er noget, alle kan hygge sig med i december, og så er gaven ikke til en enkelt medarbejder, men til hele kontoret.”

Til firmajulegaverne benytter de gaveregn.dk: ”Vi har en meget blandet medarbejderguppe. Der er danskere, rumænere, thaier og vietnamesere – det er umuligt at ramme alles smag, derfor er gaveregn.dk en god løsning,” siger Yvonne.

Der er masser af hjælp at hente til at vælge den perfekte firmajulegave

Martin Pedersen fra Hans Jensen Transport var på dybt vand. Han skulle finde firmajulegaver til knap 100 medarbejdere, hovedsagelig mænd over 50. ”Det er svært at finde på noget, de bliver glade for,” sagde han, ”og det skal være noget til medarbejderen, ikke noget konen bestiller!” Han gik runden til julemessen sammen med Susanne fra MarkOn, der hjalp med at finde på: ”Måske noget med en kaffekande eller termokrus, som de kan bruge i bilen,” foreslog hun, og Martin Pedersen nikkede, ”jo det kunne være en god idé.”

Claus Bøgeskov fra Steni kiggede sammen med en kollega efter kundegaver, der skulle indeholde noget varigt og noget spiseligt, en flot skål med slik, snapseglas og en flaske snaps eller måske rødvin med tilhørende lækkerier.

”Jeg er kommet hos MarkOn gennem de seneste 7-9 år og kommer til julemessen, hvert år,” fortalte Claus Bøgeskov: ”Jeg går en runde sammen med John, og så leverer han 6-7 forslag ud fra det, vi har snakket om. Det er vigtigt, at sælgerne, der skal rundt med kundegaverne i december kan se sig selv i gaverne – det skal være noget, som de selv gerne ville have – så vi vælger gaverne sammen med dem.”

Hjemmelavede lækkerier til firmajulegaven

Hos Nordisk stod den på håndlavede nordiske delikatesser, primært fra Nordjylland. Her var alt fra øl med tang til hummersuppe, marmelade og snaps – alt med et pift af den vilde natur. Du kan få en komplet sampak til en hyggelig aften med alt det tilbehør, du behøver til en 5-retters menu og en juleaftenskasse med kirsebærsauce, dessertvin, ribsgele og alt hvad der hører til et julemåltid.

Også hos PR Chokolade er alt hjemmelavet og med nye spændende smage, som fx chokolade med aroniabær og rosenblade eller marcipanbrød med kirsebærsauce. Kunderne vil gerne selv sammensætte deres pakker til medarbejderne og eventuelt kombinere de mange lækkerier med en kogebog – fx bogen om spiselig julepynt fra Tobias fra den Store bagedyst.

Vingaver er en klassiker, som aldrig går af mode, og vinen til kunder og medarbejdere i år bliver sandsynligvis en Zinfandel, fortalte Jesper fra AH Vine: ”Zinfandel har ramt den danske smag godt, det er en blød, rund og kraftig vin og der har været en ren Zinfandel-bølge de senere år.”

Kender du skattereglerne for firmajulegaver?

Tjek skattereglerne for firmajulegaver her, så er du sikker på, at dine medarbejdere ikke kommer i klemme.