Skatteregler for firmatøj og sportstøj

Beskatning afhænger af typen af firmatøj

Skatteregler for firmatøj kan være svære at gennemskue. Beskatning af arbejdstøj afhænger af, hvad man definerer som arbejdstøj – er det en uniform, en uundværlig kedeldragt eller almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed? Noget firmatøj stiller arbejdsgiveren til rådighed, og andet betaler vedkommende tilskud eller godtgørelse til.

Skat skriver, at som udgangspunkt er beklædning, der stilles til rådighed i et tjenesteforhold, et skattepligtigt gode. Under visse betingelser kan arbejdstøj dog være skattefrit.

Du skal betale skat af dit almindelige firmatøj

Du skal betale skat, hvis du får godtgørelse eller tilskud til uniform. Får du stillet almindeligt tøj til rådighed som firmatøj, skal du også betale skat af det – medmindre det er omfattet af bagatelgrænsen.

Skatteregler for firmatøj med synligt logo

Firmatøj, der er forsynet med synligt navn eller logo – og som overvejende benyttes i arbejdstiden og ikke erstatter privat tøj – falder under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Det skal du som ansat altså ikke betale skat af, men det afhænger af hver enkelt sag. Der skal være en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Det kan være firmatøj til en messe, som du udelukkende skal benytte på den aktuelle messe.

Tidligere skulle fx skjorter med et diskret firmalogo til sælgere eller ansatte på et kontor værdiansættes til et skønnet beløb for den besparelse, medarbejdere opnåede ved ikke at bruge eget tøj i arbejdstiden.

Arbejdstøj og uniform – skatteregler for firmatøj

Arbejdstøj og uniformer som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, skal du som ansat ikke betale skat af.

Har du fri uniform eller en decideret arbejdsdragt, skal du altså ikke betale skat af det. Egentligt arbejdstøj som kitler, overtrækstøj, sikkerhedsbeklædning og lignende er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab, som du ikke kan vælge fra.

Får du som medarbejder udbetalt penge til beklædning eller en uniformsgodtgørelse, bliver det beskattet som personlig indkomst. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet.

Som SKAT skriver: ”Hvis tøj til brug for arbejdet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Denne grænse udgør 5.700 kroner i 2015″. Læs mere om bagatelgrænsen for firmatøj her

Hvordan betaler du skat af firmatøjet?

Du skal sætte værdien af dit firmatøj til købsprisen for det pågældende tøj. Værdien skal angives som B-indkomst. Får du tilskud eller godtgørelse til uniform, skal arbejdsgiveren tilbageholde A-skat og bidrag af godtgørelsen.

Skatteregler for firmatøj, der er sportstøj

Får du stillet sportstøj til rådighed af din arbejdsgiver med logo på, skal du stadig betale skat af tøjet. Det gælder også sportstøj, som arbejdsgiveren forærer sine ansatte som en del af et event. Så du skal betale skat af din løbe t-shirts til motionsløb som DHL-stafetten, cykeltøj med logo til fælles deltagelse i et cykelløb eller andre personalegoder/begivenheder, du deltager i som en del af din ansættelse. Men også her gælder bagatelgrænsen, og du skal ikke betale skat af din løbe t-shirt og lignende, hvis det samlede beløb, du modtager på et år, ikke overstiger 1.100 kr.

Kender du skattereglerne for firmajulegaver og medarbejdergaver?

Giv ikke dine medarbejdere et skattesmæk, når du vil forkæle dem med en firmajulegave. Få styr på reglerne for firmajulegaver her